Halstørklæder i et tidsløst design og en luksuriøs uldkvalitet af baby alpaka uld

Stilfuldt Alpaka halstørklæde som tilbehør til vintergarderoben
Vinteren står for døren, hvilket betyder at vintergarderoben skal findes frem. Udover varmt overtøj er det vigtigt med kvalitetstilbehør, så du kan holde varmen i de kolde måneder. Hos Appearance har vi lækre halstørklæder i 100 % blød baby alpakauld.

Har du tænkt over hvordan du binder dit halstørklæde her til vinter?
Find nedenfor inspiration til en halstørklædeknude som viser omverdenen at du har tænkt over hver en detalje.

Halstørklædet behøver ikke blot være et accessoires, men kan skabe helheden i dit look med en stilsikkert bundet knude, og en frakke i anden farvenuance som modspil. Her vil et sikkert valg være at kombinere en navy blå frakke med vores sand halstørklæde eller omvendt en sand frakke med et gråt halstørklæde.

Vi har valgt 5 tilsikre knuder, som du aldrig går galt i byen med. De er nemme at huske, og giver en god variation af til dit vinter-look.

1.  Løkken
Populær knude til et halstørklæde, der er elegant, enkel og praktisk. 

Bindes ved at folde halstørklædet på midten, vikles rundt om halsen og før de frie ender gennem løkken. Det er let at binde, giver god varme og kan fjernes igen på få sekunder. 

2. Uden knude
For dig, der ønsker at være fri for en knude og i stedet vil have et mere afslappet look. Halstørklædet hænger både frit og åbent. 

Halstørklædet vikles to gange omkring halsen, og kan vel næppe kaldes for en knude. 

3. Kringlen
Typisk binder man et halstørklæde, så man nemt kan få det af når man træder indenfor på cafeen for en hurtig kop kaffe. Planlægger du at være længere tid udendørs, kan du binde halstørklædet med en mere kompleks og robust knude.

Start på samme måde som med Løkken, men før den første frie ende gennem løkken ovenfra og den anden fri ende gennem løkken nedenfra.

4. Klassisk knude
En stilren og tidløs knude for et klassisk look. Knuden er især god til mere åbne jakker. Halstørklædet vikles rundt om halsen én gang og derefter binde de løse ender sammen foran.

5. Omvendt klassisk knude
Den omvendte klassiske knude giver et flot asymmetrisk udtryk.

Intet kan være enklere end denne halstørklæde-teknik, som egentlig bare er et spørgsmål om at smide din yndlings nakkevarmer over dine skuldre og lave en enkelt løs knude under din hage.