Interview i Liebhaverboligen

Leisure wear til den stilbevidste mand

Appearance er et dansk herrebrand med rødder i Charlottenlund. Deres tøj er designet med omtanke og fokus på lækker kvalitet, detaljer og pasform, der henvender sig til den stilbevidste moderne mand. De har taget udgangspunkt i herremodens klassiske elementer og givet det et tvist af modens tendenser. Tøjet er stilsikkert og udført i den bedste europæiske kvalitet som man kan have glæde af de næste mange år. Det er casual tøj, der er tænkt til, efter arbejde, i weekenden og til uformelle sammenkomster.

Vores vision er at skabe en fritidsgarderobe til manden, der værdsætter altid at være velklædt og komfortabel – uafhængigt om han klæder sig på til afslapning efter arbejde, henover weekenden eller på ferie. I vores øjne skal fritidstøj ikke bare være behageligt, det kan også være lækkert – vi kalder det leisure wear” siger Aleksander Krejsager fra Appearance.

Appearance er lige nu aktuel med deres Mallorca kollektion, med inspiration i den sydlandske måde at være afslappet, men stadig velklædt. Kollektionen byder blandt andet på den stilrene Andratx sweatshirt og deres S’Arraco shirt, der i vinterhalvåret bruges som en casual blazer og når foråret kommer, som jakke. Appearance kører ikke med faste kollektioner, men udskifter løbende, så der hele tiden er noget nyt på webshoppen eller i butikken på Hyldegårdsvej 34.

Læs artiklen her