Business Casual er det nye, spåede Wall Streets Goldman Sachs

Kontoret anses naturligvis som et af de steder vi skal gå professionelt og anstændigt klædt. Her skal vi udvise seriøsitet, professionalisme og kompetence. Tidligere var jakkesættet og slipset den eneste rigtige måde at demonstrere disse kvaliteter.

I en artikel fra The Guardian i 2019, illustreres det tydeligt at den verdenskendte Wall Street bank, Goldman Sachs, mener at det er på tide at lave om på denne tankegang. I et notat til bankens ansatte udtalte CEO for Goldman Sachs, David Solomon, og to andre medlemmer af ledelsen, ”Vi mener tiden er den rette til at bevæge os mod en fleksibel dress-code for hele firmaet”. I notatet begrundede de deres beslutning med reference til en generel ændring af kulturen på arbejdspladser, der i stigende grad efterspørger et mere afslappet miljø. Det blev dog også pointeret at det er vigtigt at de ansatte benytter deres ”sunde fornuft”.

Artiklen fremhæver også, at Goldman Sachs tidligere har indført en mere afslappet dress-code til de medarbejdere der beskæftiger sig med teknologi, mens disse udtalelser henvender sig til bankens øvrige 36.000 ansatte, et tal der i dag er tættere på 40.000.

Goldman Sachs er blot det seneste eksempel på en Wall Street bank der bevæger sig mod en mere afslappet tilgang, eftersom JP Morgan Chase faktisk gjorde det for tre år siden.

En pæn mellemvej

Hos Appearance gør vi det formelle mere uformelt, da vi er fortalere for altid at være velklædt, både på kontoret og i fritiden. At den påklædning du har på mens du er på kontoret, også kan benyttes i alle dagens andre situationer. Det er det vi mener med at gøre det formelle mere uformelt. Det tøj du går i på kontoret skal ikke virke begrænsende, tværtimod. Det skal få det bedste frem i dig, fagligt såvel som personligt.

Vi er ikke tilhængere af den gamle overbevisning om, at jakkesæt og slips er det eneste rigtige at have på når man går på arbejde, men derfor mener vi heller ikke, at påklædningen skal skille sig af med alle dens traditionelle værdier. Vi tror på en pæn mellemvej. Påklædningen skal være elegant og professionel, og den må helst ikke blive for uformel.

Derfor mener vi at Business Casual stilen er den nye måde at gå klædt på kontoret. Denne stil ligger et sted mellem jakkesættet og cowboy-jeans. Den er mere afslappet end outfittet med jakkesæt og slips, men mere formel end det med cowboy-jeans og t-shirt.

Der er selvfølgelig også forskellige grader af formalitet indenfor Business Casual stilen. Den type vævning en skjorte har, kan gøre den mere eller mindre formel, mens en slipover simpelthen per natur, er mere formel end en cardigan. Business Casual stilen byder skam på masser af frihed til, at du kan vælge den ende af spektret du føler dig bedst tilpas i.

Et eksempel på et Business Casual outfit
Et mere afslappede outfit, som du kan bære på det afslappede kontor, eller i fritiden til en fest eller en tur i parken. Her er en Oxford skjorte i kombination med en af vores canvas jakker, et rigtigt godt valg til den der ønsker at skabe et pænt og cool udtryk.

Inspiration til dit business casual look: